Juniorholdet

ALLE møder omklædt. Ingen forældre i hallen

Gymnasterne bliver hentet i cafeteriaet af en instruktør, som sikrer sig at alle får sprittet hænder

Hvis hallen forlades i træningstiden skal man afspritte hænder inden man kommer tilbage


Der vil være hjælpere på holdene som sikrer at afstanden bliver overholdt, og bliver i den gruppe man er sat sammen med fra træningens start. Der må ikke ændres gruppe

Instruktører og hjælpere vil hyppigt spritte hænder under træningen, og vaske hænder imellem holdene

Instruktører og hjælpere vil før hvert hold afvaske/tørre redskaber af med desinfektionsmiddel

For dig fra 6 klasse og op


Elsker du gymnastik, fedt kammeratskab, udfordringer og bare at gi’ den gas til træning, så er Juniorholdet lige noget for dig

Som noget nyt i år, er det nu muligt at vælge ml. 2 forskellige linjer:

SPRING & RYTME og SPRING

SPRING & RYTME skal vi arbejde med det bedste fra både spring & rytme. Hver anden uge vil den stå på de fedeste rytmer indenfor forskellige genrer lige fra moderne til hiphop, dancehall og house.  I de modsatte uger vil den stå på spring for fuld skrue

På SPRING skal vi arbejde med grundspring og dobbeltrotationer og alt derimellem. Vi kommer også til at arbejde med en masse styrke og så skal vi nørde lidt teknik, så du virkelig kommer til at rykke på dine spring

Selvom vi nu er 2 linjer skal vi stadig lave en masse fælles. Vi starter og slutter altid træningerne sammen og gennem sæsonen skal vi grine, hygge, kæmpe og rykke grænser sammen. Fællesserier og andre små fælles indslag bliver der også tid til, så vi til foråret kan fremvise et super flot fælles opvisningsprogram

Juniorholdet er for alle fra 6. kl og op. Hos os er det niveau du kommer med ikke så vigtigt, så længe du møder op til træning med gå-på mod, fightervilje og lysten til at træne. Så skal vi nok sørge for at udfordre dig på DIT niveau

Udgifter til dragt (ca. 500-700 kroner), weekend træninger, ture og eventuelle andre aktiviteter må påregnes

Holdet er et opvisningshold, og vi forventer derfor, at du deltager i weekend træninger og opvisninger med holdet

Er du i tvivl om hvilken linje du skal vælge, så tilmeld dig den du umiddelbart tror mest på. Skulle du så fortryde efter opstart, vil det selvfølgelig være muligt at rykke rundt de første par uger. Der er plads til 60 gymnaster

Hilsen Kristine, Dennis, Rasmus, Michella, Louise, René og Victor


Kontaktperson Brian Holse 81 71 46 91

Tirsdage fra klokken 18.15 til 20.15 i Jernløse Hallen