CAMPING

 
Så er der kommer info om Volunteer Camping, hvis det er noget du er intereseret i dette har jeg indsat info fra festvalen her under;

Samt link til People https://people-vol.roskilde-festival.dk/bliv-frivillig/?guid=b1fda968-ba6a-408f-9aac-ba2dc9f2f2bc

 FAQ: Sådan booker du adgang til Volunteer Camping

Volunteer Camping er for dig, der ønsker at overnatte på festivalpladsen i rolige omgivelser, sammen med dine med frivillige og tilmed også tage et gratis varmt bad.

På RF 2019 er der ens vilkår for alle festivalfrivillige, som ønsker at bo på Volunteer Camping.

Tidligere har frivillige fra foreninger skulle betale for at bo i Volunteer Camping. Dette ændres, så overnatning i Volunteer Camping nu er gratis for alle frivillige på Roskilde Festival.

For at få adgang til Volunteer Camping, skal du selv booke overnatning på området.

For at sikre at så mange som muligt får glæde af området, vil der blive opkrævet et no-show fee, hvis du har booket plads og alligevel ikke overnatter der.

Vi har nedenfor forsøgt at besvare en rækker spørgsmål omkring Volunteer Camping i en FAQ.

Hvordan booker jeg adgang til Volunteer Camping?

Tidligere havde man adgang til Volunteer Camping med enten et Zone 7 armbånd eller et tillægsarmbånd. Det er ikke tilfældet længere. På RF 2019 kommer der chiparmbånd, og adgang til Volunteers Village vil foregå ved scanning af dit chiparmbånd. På dit chiparmbånd skal du inden ankomst selv tilvælge det som overnatningsprodukt i People.

At booke adgang til Volunteer Camping er ret enkelt. Når du er logget ind på din People-profil, klik da på "Din profil" på People forsiden. Find "Produkter, der kan tilvælges" og klik "Bestil" ud fra produktet Volunteer Camping:
 

Når Volunteer Camping nu bliver gratis for alle, bliver det så ikke overfyldt?

Der kommer ikke til at overnatte flere frivillige på Volunteer Camping, da vi ikke ændrer på kapaciteten på området. Vi ændrer blot, at adgang sker via scanning af dit chiparmbånd, og området bliver gratis for alle.

Hvorfor er der et no-show gebyr?

For at sikre, at de frivillige der booker adgang, rent faktisk også ønsker at overnatte på Volunteer Camping, har vi indført et no-show gebyr på kr. 500. Ved at bestille produktet Volunteer Camping,forpligter du dig til at anvende det. Hvis ikke du længere forventer at bruge overnatningsproduktet skal du afbestille det igen, hvilket du kan gøre frem til festivalpladsen åbner. Hvis du har valgt overnatningsproduktet og ikke anvender det, vil du efter festival blive opkrævet et no-show gebyr på kr. 500.

Kan der blive meldt om fuld booket?

Da området har begrænset kapacitet, kan det ske, at der bliver fuldt booket. Derfor er det vigtigt, at du kun tilvælger produktet, såfremt du vil overnatte på området. Hvis du fortryder din booking, skal du huske at foretage en afbestilling i People, så en anden frivillige kan få glæde af din plads. Vi har ingen venteliste, din afbestilling vil blot frigive din plads i People.

 

Hvilke regler er der på Volunteer Camping?

Indretning af området - Volunteer Camping Darup Idrætscenter er indrettet med henblik på, at frivillige skal have mulighed for at sove før og efter vagter, så der skal være ro på området. Derfor må der ikke holdes fester, spilles høj musik eller på anden måde være støjende adfærd. Det er ikke tilladt at lave camps, opsætte pavilloner, telte med opholdsrum eller medbringe byggematerialer, møbler el.lign. Der skal være plads til alle på Volunteer Camping. Følg derfor altid vejledninger og eventuelle henstillinger fra vagterne på området.

Vis hensyn - Området er til dagligt en sportsplads, som vi har fået lov til at låne, mens der er Roskilde Festival. Vis hensyn over for dem, der normalt bruger boldbanerne ved at passe på arealerne og ved at sikre, at du tager alle dine ting med dig, når du skal hjem. Husk især teltpløkker som giver grimme skader, hvis de efterlades i græsset. Der må selvfølgelig ikke graves huller i boldbanerne.

Hjælp med at holde Volunteer Camping rent - Alle opfordres til at hjælpe hinanden med at holde området rent. Alt affald skal lægges i de dertil indrettede skraldespande eller containere for at undgå ekstra udgifter til oprydning m.m. Husk at rydde op efter dig, når du forlader området. Brug områdets containere, hvis du ikke vil have telt og sovepose med hjem.

Badeforhold - På området kan du få et varmt bad. De varme bade finder du ildrætscentrets hovedbygning, hvor det også vil være muligt at købe mad og drikke.

Med venlig hilsen
Jernløse Gymnastikforening

Formand
Victor G. Mogensen

Se kort