Eventoversigt

Weekendtræning med Juniorholdet

Antal tilmeldte: 22 Pris: 0,- Lokation:
Gl. Skovvej 150b
4420 Regstrup
Dato:
06-01-2024 13:30
07-01-2024 12:00
Sidste frist for tilmelding:
19-12-2023
Beskrivelse

Kære juniorgymnaster og forældre

Så er det blevet tid til sæsonens første weekendtræning. Det bliver i Jernløse hallen

Lørdag d. 6/1 kl 13.30 - søndag d. 7/1 kl 12.00

Vi skal så småt igang med at sammensætte vores opvisningsprogram, men derudover kommer weekenden også til at byde på spring, serier, fælles projekter og ikke mindst masser af hygge. 

Weekendtræningen er indregnet i kontingentet, så der skal altså ikke betales noget ved tilmelding. Det er dog stadig vigtigt at vi får en til- eller framelding fra alle ifht forplejning. Da vi bl.a. skal arbejde med vores opvisningsprogram er det super vigtigt at alle kommer, så vi håber alle vil prioritere at deltage.

Tilmelding (eller framelding) senest d. 19/12

 

Vi har brug for lidt hjælp...

For at vi instruktører kan fokusere 100% på gymnasterne og de aktiviteter der foregår i hallen, kunne vi rigtig godt bruge lidt hjælp til madlavning, opvask og oprydning. Vi har allerede lavet en aftale med 2 forældre der står for indkøb og koordinering af det hele, men vi mangler lidt praktiske hænder. Helt konkret har vi brug for:

Lørdag fra kl 15.00 - ca kl 20.00: 6-7 personer til madlavning, oprydning/opvask og klargøring af eftermiddags- og aften forfriskning

Søndag fra kl 09.00 - ca 11.00: ca 4 personer til oprydning/opvask og klargøring af forfriskning

Derudover vil vi også være utrolig taknemmelige hvis der er nogle stykker der vil bage en kage

Har du tid og lyst til at give en hånd med enten lørdag eller søndag, eller til at bage en kage, så klik af ved tilmelding

 

Pakkeliste:

  • Træningstøj
  • Sovepose/dyne/lagen (madras er ikke nødvendigt - vi sover på redskaberne i hallen)
  • Toiletting
  • Masser af godt humør

 

Vi glæder os til en super hyggelig weekend med jer 😊

Mange hilsner fra instruktør-teamet