Jernløse Gymnastikforening hjælper, sammen med fodbold-, håndbold- og badmintonklubberne - ‘Støtten’ på Hanerupvej den 1. lørdag i måneden. 

Det går på skift mellem foreningerne, at komme og hjælpe med at stille loppeartikler frem om formiddagen, og sætte det ikke solgte tilbage igen ved lukketid.

 

Til de af jer, der endnu ikke har hørt om 'Støtten', kan det kort fortælles:

Støtten er en forening, etableret med henblik på at støtte de lokale foreninger. Gennem indsamling fra bl.a. genbrugsstationen i Regstrup afholdes et månedligt loppemarked, hvor overskuddet fordeles mellem ungdomsklubberne i Jernløse.

I JGF har vi valgt at dele det op således. at det fra gang til gang går på tur mellem de forskellige hold., Ddvs. det er de hold der har turen, der primært skal møde op for at hjælpe på Støtten. 

Vi har i JGF ofte fået støtte til redskaber og ture. 

 

Sæt kryds i kalenderen allerede nu!

JGF hjælper 'Støtten' den 1. lørdag i november, februar og juni i hvert år. Vi hjælper til fra klokken 09.00 - 10.00 og igen fra klokken ca. 14.30 - 15.30. 

 

Lørdag den 4. november 2023 hjælper: Puls og Styrke, Ældreholdet, Tweens, Tumlingerne, Spring Spirene og Kvindebevægelsen. 

Lørdag den 3. februar 2024 hjælper: Yoga, Pilates, Herreholdet, Turbo Tons, Jumping Kids, Juniorholdet, Jump4Fun. 

Lørdag den 1. Juni 2024 hjælper: Alle hold.

 

Selv om det ikke er dit holds tur, er du MEGET velkommen til at møde op på 'Støtten' og hjælpe til.

Jo flere jo bedre, og jo sjovere er det at hjælpe. 

 

Hjælp os!

Støt op om 'Støtten'

Ingen støtte til 'Støtten' fra Gymnastikken = ingen støtte fra 'Støtten' til Gymnastikken